Livsstil og forbrug

Er du stolt eks-ryger, og vil du inspirere andre til også at kvitte smøgerne?

Så har vi brug for dig som rygestop-ambassadør på den nye Facebook side ”Furesø Kvitter Smøgerne”.

Vi vil gerne have, at så mange som muligt får kendskab til Furesø Kommunes gratis rygestopkurser – og vi har brug for levende fortællinger og billeder, til at inspirere de rygere, der har lyst til at gå en røgfri fremtid i møde.

Måske er det dig eller en, du kender?

Vi ved nemlig alle sammen, at vi mennesker inspireres og motiveres af hinandens erfaringer, frem for kampagner og plakater.

Tag fat i os, hvis du har lyst til at dele din historie – og høre mere om, hvad det hele går ud på.

Kommentarer