Kultur

Hør om Danmarks dybeste hemmelighed

60 meter under denne villa lå den hemmelig bunker, der kunne huse regering og kongehus i tilfælde af atomkrig. Foto: Nordjyske Museer.

Birkerød og Furesø Rotary Klubber afslører den 24. februar spændende detaljer om Danmarks dybeste hemmelighed.

Det er koldkrigstidens hemmelige bunker i Rold Skov ved Skørping i Nordjylland, som er på programmet.

Forfatteren Poul Holt Pedersen vil fortælle om bunkeren, der blev bygget 60 meter under en kridtbakke ved Skørping i 1960’erne og om den frygt, der var for en atomkrig dengang.

Bunkeren skulle huse regering, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig – i alt cirka 350 personer. Bunkeren er i dag omdannet til museum kaldet Reagan Vest, og den står i dag uberørt og er fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt.

En 300 meter lang gang fører ind til den hemmelige bunker, og indgangen var skjult af en gul murstensvilla. Her boede maskinmesteren, der havde det daglige tilsyn med bunkeren.

Mødet afholdes mandag 24. februar klokken 17.45 på Hestkøbgaard (Furesø Golfklub), Hestkøbvænge 4, 3460 Birkerød.

Der startes med spisning og mødet forventes afsluttet 19.45.

Tilmelding kan ske til Michael Bedsted Larsen senest torsdag 20.februar 2025 på telefon 40783317 eller mail: mbl@atriumpartners.dk

Prisen for spisning er 250,00 kroner.

En 300 meter lang gang fører ind til den hemmelige bunker. Foto: © Lars Horn / Baghuset.

 

Kommentarer