Navnenyt

Movia henter ny kommerciel direktør i PostNord Danmark

Stine Sander. Copyright: Movia

Tidligere direktør for Kommunikation og Pakker i PostNord Danmark, Stine Sander, er 1. marts startet i stillingen som kommerciel direktør i Trafikselskabet Movia i Valby.

Movia har ansat Stine Sander som direktør for Kunder og Kommunikation i Movia. Hun er tiltrådt stillingen 1. marts 2024.

Hovedopgaven for den nye direktør bliver at få flere til at transportere sig med kollektiv transport og at udvikle løsninger, der understøtter en sammenhængende og bæredygtig kollektiv transport. Stine Sander får ansvaret for branding, kunderejsen, IT og digitalisering.

– Jeg ser frem til samarbejdet med Stine Sander og til at byde hende velkommen til Movia. I den kollektive transport vil vi gerne have flere kunder, der bruger os tit, og flere, der også bruger os en gang i mellem. Jeg er overbevist om, at Stine sammen med chefer og medarbejdere i Movia vil bidrage positivt til arbejdet med at styrke mobiliteten på Sjælland og til at drive, inspirere og udvikle vores arbejde med kunderne, siger Movias adm. direktør Dorthe Nøhr Pedersen.

Stine Sander kommer fra en stilling som direktør for Kommunikation & Pakker i PostNord Danmark og har tidligere arbejdet som Nordic Marketing Director i 3C Retail koncernen, der omfatter brands som L’EASY, wupti.com og Inspiration.

– Jeg glæder mig til den spændende opgave med at udvikle kundeoplevelsen i centrum for Danmarks største mobilitetsselskab, som årligt transporterer ca. 180 mio. kunder. Mit fokus er altid et ønske om at forstå kunderejsen; hvilke kontaktpunkter er afgørende for den gode kundeoplevelse og dermed øget loyalitet. Indsigten skal omsættes til indsatser og en tydelig fortælling om, hvordan vi i Movia kan være med til at sikre borgerne på Sjælland en stærk sammenhæng i deres kollektive transport, siger Stine Sander.

Kommentarer