Hareskovby

Nyt om Corona til Erhvervslivet: Nyhed 7. december 2021 – Høj smitte i Hareskovby

Der er desværre konstateret høj smittetryk i Hareskov Sogn. Furesø Kommune har bl.a. brug for virksomhedernes hjælp til at nedbringe smitten. Læs hvad du og din virksomhed kan gøre og find nyttige links om Corona.

Høj smitte i Hareskovby

Kære virksomheder i Hareskovby

Vi oplever i øjeblikket et meget højt smittetryk i Hareskov Sogn. Og vi har brug for jeres hjælp til at forhindre smitten i at stige mere.

Lad dig teste og bliv vaccineret

Smitten er høj især blandt børn i alderen 6-11 år og voksne i alderen 40-64 år. Mandag i denne uge var vi nødt til at sende 6. årgang på Hareskov Skole hjem pga. ny corona-variant.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle i området lader sig teste og bliver vaccineret.

Nye plakater – hæng dem op i jeres lokaler

Vi har vedhæftet en plakat med budskabet om at smitten stiger og de generelle råd. Vi håber, I vil hænge dem op i jeres lokaler og på den måde hjælpe os med at skærpe opmærksomheden blandt alle i området.

Kommentarer