Debat og politik

Tak og ros til hjemmeplejen i Furesø Kommune

Modelfoto: Pixabay

Læserbrev af Annette Ohm, Bøgehaven 102,Værløse

Min mor på 92 år er gået bort efter 3 gode år som borger i Furesø Kommune.

Det sidste års tid havde mor meget brug for støtte i hjemmet fra de altid meget søde og venlige hjemmehjælpere. Efter en blodprop og en indlæggelse kom mor på rehabilitering. Her sagde mor, at hun længtes hjem til sine venner. Og disse venner var de søde hjemmehjælpere.

Det synes jeg, er den største ros til dem, at mor længtes efter dem og omtalte dem som sine venner. Mor nåede hjem til sine venner, men gik bort efter endnu et fald i hjemmet.

Vi er IKKE bange for at blive gamle i Furesø Kommune. En STOR TAK til alle de søde hjemmehjælpere, som var mors venner.

Venlig hilsen
Annette Ohm

Kommentarer