Transportministeren indviede Nordsjællands nye pendlerstation
Passagerer, som rejser med S-togslinje A mellem Hillerød og København eller med Frederiksværkbanen, kan nu høre et helt nyt stationsnavn i højtalerudkaldet i togene. Nu stopper både S-tog og Lokaltog på den nye Favrholm Station syd for Hillerød.
Tirsdag 12. december indviede Banedanmark sammen med transportminister Thomas Danielsen den nye station, som fremover gør det nemmere at komme rundt i Nordsjælland. Det nye trafikknudepunkt binder togtrafikken bedre sammen og forkorter passagerernes rejsetid.
Stationen er lavet i samarbejde med Rambøll, Aarsleff, Lokaltog, Movia, DSB, Region Hovedstaden og Hillerød Kommune.
En ny station skyder op
Arbejdet med den nye Favrholm station startede i april 2022 – og nu kan passagererne stige på toget fra den nye station, som giver togtrafikken mellem Nordsjælland og København et markant løft.
Kommentarer