Tyv taget på fersk gerning
En opmærksom borger kontaktede søndag formiddag klokken 10.30 politiet og fortalte, at han havde set en mand, som tidligere havde parkeret et bil i området, og efterfølgende var gået rundt i kvarteret ved Skovmose Alle og nu kom gående tilbage til bilen med to fyldte poser. Det virkede så mistænkeligt, at borgeren besluttede sig for at ringe til politiet, og en patrulje kunne kort efter anholde manden, der er 33 år og fra Herlev, med poserne og sigte ham for indbrud i en villa på Gammel Hareskovvej.
Kommentarer